Som leder er det dit ansvar at definere rammer og mål. Du skal opnå mere for mindre, gøre tingene bedre og billigere, opnå besparelser og sikre kvalitetsløft. Du skal gå forrest, men samtidig holde dig tilbage for at sikre, at dine medarbejdere også bliver involveret. Du skal altså navigere i modsatrettede krav og udfordringer. Læs, hvordan kan du udøve god ledelse under de forudsætninger…
1. Erkend at alle forhold rummer sin egen modsætning
Du bør som leder være bevidst om, at enhver ting rummer sin egen modsætning. Det betyder, at ledelse skal dosseres i den rigtige mængde, hvis du vil undgå at et problem blot bliver til et andet.
2. Identificer de største ubalancer
At identificere de største ubalancer er et godt udgangspunkt. Det kan være i strukturerne, systemerne eller relationerne til medarbejderne, men det kan også være i måden, hvorpå områderne er forbundet. Er der konsistens og sammenhæng mellem dem, så de understøtter hinanden? Eller bør du ændre noget?
>Få 6 råd til, hvordan du bliver en leder i balance
3. Kend dig selv og vær bevidst om, hvordan andre oplever dig som leder
Du skal som leder sikre følgeskab og derfor er det vigtigt, at du kender dig selv og ved, hvordan medarbejderne oplever dig. Gør du det, kan du dossere ledelse situationsbestemt – og dermed hensigtsmæssigt.
4. Skab overblik over vigtighed og tid
Ret din opmærksomhed mod, hvad der er vigtigt i forhold til den enkelte opgave og mod, hvornår den skal være løst. Hvad er vigtigt i forhold til strategien og hvordan skal du balancere din ledelse? Lav en prioriteret plan med angivelse af hvornår og hvordan, du vil dossere ledelse.
>Hvad er din personlige strategi i 2016?
5. Synliggør din plan og drøft paradokserne
Drøft din plan med dine medarbejdere og synliggør de paradokser, du har overvejet i forbindelse med beslutningerne om planen. Det vil skabe et fundament for at medarbejderne kan forholde sig til, at du løbende skal balancere og finde retning samtidig med, at du dosserer ledelse korrekt.
Kontakt os
Vil du styrkes i, hvordan du navigerer i paradokser og håndtere modstridende interesser? Vi tilbyder workshops og træningsforløb med fokus på lederrollen og de særlige udfordringer, den rummer. Kontakt os på tlf. +45 2068 2061 eller skriv til info@effektfuld.dk, hvis du vil vide mere.