Generationsskifte handler om, at den ældre generations viden, erfaring og indsigt skal gå hånd i hånd med den nye generations ambitioner, drømme og værdier. Hvis der er en fælles plan og klare rammer for overdragelsen, er der god mulighed for, at generationsskiftet kan skabe nye muligheder for udvikling og vækst.

shutterstock_277160234

1. Begynd i god tid
Det mest vellykkede generationsskifte begynder typisk helt op til 10 år før, du som ejer begynder at trække dig tilbage. Dermed kan du nå både at forberede dig selv, den nye ejer og resten af virksomheden.

2. Lav en plan for generationsskiftet
Rigtig mange virksomheder har ikke planlagt generationsskiftet godt nok. I skal have en konkret plan for, hvornår og hvordan den nye generation skal overtage virksomheden. Din revisor og advokat kan hjælpe dig et godt stykke af vejen. Få også aftalt en pris, medmindre virksomheden skal gives som fx arveforskud. Der er mange muligheder for virksomhedens videre liv og jo før I får drøftet mulighederne, desto nemmere er det at lave en god plan.

Læs hvordan Huset Venture Nordjylland griber generationsskiftet an

3. Få styr på virksomhedsstrategien
Udarbejd en virksomhedsstrategi eller revurderer den nuværende. En strategi samler og skaber retning, og med en langsigtet retning bliver ledelsesopgaven nemmere for den nye generation. I bør kigge på, om det er de rigtige kundegrupper, I fokuserer på? Har I styr på de interne processer? Har I de rette kompetencer i virksomheden? Hvor har I særlige konkurrencemæssige fordele og er der nye områder, I kan realisere?

Se 8 trin til en vellykket forandring

Det er en god idé, at I henter en ekstern konsulent ind, der kan yde sparring i forhold til virksomhedsstrategien. En udefrakommende person kan se din virksomhed med andre og mere klare øjne, end du selv vil være i stand til.

4. Fokuser på kompetenceudvikling
Det er essentielt, at den nye mand/kvinde, der skal overtage virksomheden, får kompetenceudvikling, så han/hun har forudsætning for at mestre den nye rolle. For nogen er det tilstrækkeligt at gå med som ’føl’ i en periode, mens det for andre er nødvendigt med en lederuddannelse, så de fx lærer noget om lederrollen, personaleansvar, virksomhedsledelse mv. Det kan fx være effektfuld ledelse®, som ofte er anvendt i den sammenhæng.

Læs om effektfuld ledelse®
Læs om effektfuld jobliv®

Ofte kan det også være en god idé, at den nye generation opbygger kompetencer udenfor virksomheden, fx i en anden virksomhed, da det kan styrke og nuancere hans/hendes kompetencer.

5. Husk videndeling!
Det lyder banalt, men det er svært i praksis. Læg en plan for, hvordan viden overdrages til den nye generation. Det kan være viden om IT-systemerne, om hvordan de daglige processer er tilrettelagt, hvad vi har erfaring med, der virker/ikke virker ift. vores markedsføring, kendskab til kunderne osv. Det er også vigtigt, at der gennem tiden bliver opbygget en relation mellem den nye generation og virksomhedens kunder og samarbejdspartnere, så relationer ikke går i opløsning, når den ældre generation trækker sig.

6. Giv plads
Det er vigtigt, at den nye generation drager egne erfaringer, lærer at kunne argumentere for sine påstande, lærer at opbygge tillid internt i organisationen og viser, at han/hun er i stand til at gå forrest – alt sammen i trygge rammer. Det fordrer, at du giver plads og formår at trække dig tilbage ind imellem. Også selvom det kan være svært!

7. Gennemfør skiftet
Jo bedre forberedelse, jo nemmere gennemførelse. Udover de praktiske, økonomiske og juridiske forhold kan det være en god idé, at I også laver en skriftlig aftale om tilbagetrækningen, herunder roller og indflydelse. Det er særligt en god idé, hvis generationsskiftet er internt i familien. Her kan uklarhed om gennemførelsen føre til store konflikter – både når ejeren trækker sig for hurtigt eller slet ikke forsvinder.

Kontakt os
Står du og din virksomhed overfor et generationsskifte? effektfuld a/s har igennem årene rådgivet mange små- og mellemstore virksomheder ift. generationsskifte. Vi tilbyder også individuelle lederudviklingsforløb til kommende ledere, fx effektfuld ledelse®. Kontakt os på tlf. 2068 2061 eller via pn@effektfuld.dk, hvis du vil vide mere.