Eksekvering af strategier er en af de største ledelsesmæssige udfordringer. Det er problematisk, når man tænker på, hvor mange ressourcer der går til at udarbejde visioner og planer for virksomhedens fremtid. Læs om 5 veje til at få strategien til at leve i praksis.
1. Kommuniker strategien til hele organisationen
Sørg for, at strategien ikke forbliver på direktionsgangen. Sæt god tid af til at orientere medarbejderne om strategien, så de har mulighed for at stille spørgsmål. På den måde føler medarbejderne sig hørt og involveret. Anerkend de medarbejdere, der stiller spørgsmål, så du viser, at der oprigtigt er rum og plads til dialog.
Læs om effektfuld ledelse® ll – sparring, træning og netværk for ledere med fokus på bl.a. strategieksekvering og virksomhedskultur.
2. Vær tydelig og præcis
Drop ledelsesjargoner og formidl strategien i et sprog, som alle kan forstå og forholde sig til.
Vær tydelig i dine budskaber og stå fast. Oplever medarbejderne, at du væver, bliver de usikre, og de vil have sværere ved efterfølgende at skulle efterleve strategien.
Læs hvordan du styrker din personlige kommunikation
3. Gør strategien vedkommende
Udarbejd og kommuniker strategien på en måde, der skaber energi og commitment. Vi mennesker vil gerne gå langt for en sag, vi tror på. Derfor er det vigtigt, at strategien også er brudt ned i mindre mål, som den enkelte medarbejder kan identificere sig med.
4. Planlæg eksekveringen
Lav en detaljeret eksekveringsplan, hvor strategien er oversat til specifikke og målbare opgaver eller ’Must-Win-Battles’. Undersøg også, om virksomheden har de nødvendige ressourcer ift. at eksekvere strategien, eller om der skal findes ressourcer til nye investeringer. Sørg også for, at der er ledelsesmæssig opbakning til planen i hele virksomheden.
5. Hold fokus
Når eksekveringen går i gang, begynder den udfordrende del af strategiprocessen. Og det kræver, at ledelsen holder momentum. Det er vigtigt, at ledelsen går forrest og hele tiden signalerer til organisationen, at den tror på succesen.
Kontakt os
effektfuld a/s har siden 2003 givet træning og sparring til direktører og ledere i forhold til virksomheds- og ledelsesstrategier samt eksekvering – blandt andet via effektfuld ledelse®. Vil du vide mere? Kontakt os på tlf. +45 2068 2061 eller skriv til info@effektfuld.dk.