Hjælp hinanden med at gøre det nemmere at tage på ferie – og komme tilbage igen.
Snart går du og dine kollegaer på skift på ferie. Opgaverne skal stadig løses, måske blot af nogle andre hoveder og hænder end normalt. Samtidig kan du og dine kollegaer nemt føle jer presset, hvis I vender tilbage til en tikkende indbakke og stakkevis af nye opgaver. Derfor er det vigtigt, at I som kollegaer tager hensyn til hinanden både før, under og efter ferien… Vi har samlet 5 råd til, hvordan I gør det!
1. Overlever opgaver
Det er vigtigt, at du får uddelegeret de opgaver, der skal løses, mens du er væk. Sørg for at have god tid til at overlevere til dine kollegaer. Det gør dem i stand til at løse opgaverne godt, og samtidig fjerner det ansvaret fra dine skuldre, så du kan slappe af i ferien.
2. Respekter kollegaernes ferie
Ligesom du selv skal sørge for at holde 100% fri under din ferie, og ikke svare på opkald eller tjekke mailbakken, er det vigtigt, at du respekterer, når dine kollegaer holder ferie. Kontakt dem kun, hvis det virkelig brænder!
3. Lad kollegaerne få luft
Giv dine kollegaer ro til at få de sidste ting på plads op til ferien, og lad være med at komme og overdrage store og nye projekter i sidste minut. Ligeledes skal du give dem lov til at lande efter ferien, og vente med at indkalde til store møder og introducere nye opgaver i de første dage.
4. Send hinanden godt af sted
Det er en dejlig fornemmelse for alle, at lukke jobbet ned og sige farvel på en god måde inden ferien. Indfør fx et kollegialt tiltag med, at den der går på ferie tager en is med, eller at I spiser morgenbrød sammen inden hver enkelt går på ferie. Det er også en god anledning til at få spurgt ind til hinandens ferieplaner og på den måde snakke om andet end kun det faglige.
5. Tag godt imod hinanden
Sørg for at opdatere dine kollegaer, når de kommer tilbage fra ferie – er der sket noget nyt, mens de var væk? Tag derudover godt imod dine kollegaer, som du selv ønsker at blive taget imod. Spørg ind til deres ferie og lad være med at placere bunker af opgaver på deres skrivebord, mens de er væk.
Vil du vide mere?
Hvis du styrke dit team og dine relationer på arbejdspladsen? Vi tilbyder flere forskellige teamudviklingsforløb, ligesom vi også udvikler afdelingsspecifikke forløb. Kontakt os via tlf. +45 2068 2061 eller via info@effektfuld.dk, hvis du vil vide mere.