Coronakrisen har vendt op og ned på samfundet – og på arbejdslivet. Når krisen er ovre, vil mange virksomheder se tilbage på, hvor godt – eller mindre godt – deres ledere håndterede situationen. Hvilke ledere var f.eks. i stand til at skabe tryghed og tydelighed under krisen?

Leder

I en krisesituation skal ledere være i stand til at træffe svære beslutninger på et ufuldstændigt grundlag. Derudover skal ledere være synlige og tilstedeværende og skabe tryghed, også selvom det ikke er muligt at mødes fysisk og fremtiden kan virke som en tåge med ingen eller ringe sigtbarhed. Dvs. at de tydeligt skal vise og kommunikere den retning, som virksomhed og medarbejdere skal arbejde hen mod. Ledere skal med andre ord være i stand til at navigere sikkert på usikker grund – ikke mindst når en krise som Corona rammer.

5 vigtige ledelseskompetencer
Nedenfor har vi formuleret 5 af de kompetencer, som det er vigtigt, at lederen besidder, når han/hun skal kunne føre virksomheden og dens medarbejdere godt igennem en krise- og forandringssituation.

  1. At kunne skabe tryghed hos medarbejderne
    Lederen skal have tilstrækkelig psykologisk indsigt for at kunne rumme den usikkerhed og det pres, som en krisesituation medfører. Derved kan lederen skabe psykologisk sikkerhed og tryghed blandt medarbejderne. Når medarbejderne føler sig trygge, vil de sige, hvad de føler og tænker, og dermed kan lederen nemmere hjælpe og understøtte den enkelte.
  2. At kunne prioritere
    Lederen skal kunne bevare overblikket i en krisesituation, hvor dagsordenen hurtigt skifter. F.eks. skal lederen turde tilsidesætte eller droppe opgaver. Rammesætning, prioritering og fordeling af opgaver bliver altså vigtigere end nogensinde før. Lederen skal tilsvarende være i stand til at videreformidle til medarbejderne, hvilke opgaver der haster, hvornår og til hvilken kvalitet, de skal løses.
  3. At kunne skabe tydelighed i form af god kommunikation
    Lederen skal kunne kommunikere klart for dermed at skabe en tydelig retning, som medarbejderne kan læne sig op ad. Klar kommunikation bidrager også til at skabe tryghed. Klar kommunikation handler både om indhold og form. Indholdsmæssigt skal lederen f.eks. signalere, at han/hun holder kursen, fx ved ofte at gentage hovedbudskaberne. Ift. formen kan det være en fordel at strukturere kommunikationen, så den daglige briefing fx foregår på faste tidspunkter og via samme kanaler.
  4. At kunne skabe engagement
    Lederen skal kunne skabe engagement i organisationen. Det kræver at han/hun formår at have fokus på de små daglige succeser og på de langsigtede positive virkninger, som en krise også ofte medfører – selvfølgelig uden at negligere det negative.
  5. At være empatisk
    Lederen skal evne at stå til rådighed for sine medarbejdere. Blandt andet ved at tage sig tid til at lytte til deres forståelser og tanker. Det gør det muligt at opfange og håndtere usikkerheder, og dermed understøtte og hjælpe medarbejderne bedst muligt gennem krisen.

Er din virksomheds ledere klædt godt nok på til morgendagens udfordringer?
effektfuld a/s har siden 2003 hjulpet mange virksomheder og deres ledere med at blive klædt godt på til at tackle morgendagens udfordringer. Bl.a. har flere hundrede ledere gennemgået vores lederudviklingsforløb effektfuld ledelse®, hvor lederen via en struktureret proces får nye ledelseskompetencer og værktøjer til bl.a. at håndtere forandringssituationer.

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jeres virksomhed og ledere med at blive endnu stærkere, kan du kontakte Pia Nielsen på tlf. 20 68 20 61 eller pn@effektfuld.dk. Du er også velkommen til at kontakte Pia, hvis du vil vide mere om effektfuld ledelse®.