Der var fuldt hus, da effektfuld a/s torsdag den 13. september igen inviterede til gratis breakfast meeting – denne gang under overskriften ’5 KOLDE FRA KASSEN’. Cirka 50 ledere var mødt op på Aalborg Stadion for at få inspiration og nye input til, hvordan de kan praktisere effektfuld ledelse.
Blandt deltagerne var både nye ledere, der skal klædes på til lederrollen såvel som erfarne ledere, der har behov for nye ledelsesværktøjer og nye måder at tilgå ledelse på. Ligeledes var både private og offentlige, store som små virksomheder repræsenteret.
effektfuld ledelse er mange ting
Pia Nielsen fra effektfuld a/s indledte den faglige del af programmet med at præsentere deltagerne for 5 værktøjer fra lederudviklingsforløbet effektfuld ledelse® som alle – på hver sin måde – bidrager til effektfuld ledelse, og deltagerne kom bredt omkring ledelsesfaget. Der blev nemlig både præsenteret værktøjer til personlig ledelse og personaleledelse.
De 5 kolde
Først blev deltagerne præsenteret for Everything DiSC® som kommunikationsværktøj. Derefter medarbejderkortet som udviklingsværktøj, haster/vigtig som et prioriteringsværktøj og krav-/kontrolmodellen som dialogværktøj. Endelig stiftede deltagerne bekendtskab med ’Den helstøbte leder’ som evalueringsværktøj.
Mellem de enkelte præsentationer fik deltagerne rig mulighed for, at afprøve værktøjerne i praksis via øvelser og sparring med de øvrige deltagere.
Rygsækken blev godt fyldt op
Efter godt 3 timers faglige input havde deltagerne fået ledelsesrygsækken godt fyldt op med nye værktøjer, idéer og input til alt fra at sikre optimal planlægning og tidsstyring til at forstå deres personlige udgangspunkt for ledelse, og hvordan de bedst muligt når ud til deres medarbejdere.
Det siger deltagerne
Mød et par af deltagerne og læs om deres udbytte herunder:
“Først vil jeg sige mange tak til jer for at holde disse inspirerende møder. Jeg får altid noget godt med hjem! I alle jobs, og ikke mindst som leder, har man brug for at kende til en palette af mulige værktøjer til brug i forskellige situationer. Så man f.eks. ikke forsøger at ’skrue en skrue i med en tang’, men har den rette skruetrækker til opgaven. Det er det, jeg får med, når jeg deltager i effektfulds breakfast meetings – en udvidelse af min værktøjskasse’.
Charlotte Behrendt, Afsnitsleder Aalborg forsyning
”Oplevelsen med morgenmødet var meget positiv. Det er altid rart som leder at komme ud blandt andre, men sandelig også at lære og høre om de værktøjer, som effektfuld kan tilbyde. Vi fik en rundvisning i de 5 ledelsesværktøjer fra effektfuld ledelse® og fik ydermere en god dialog omkring bordene om hver enkelt af de 5 værktøjer. Jeg forventer, at formiddagens ‘rundvisning’ vil blive brugt i mit daglige arbejde som leder.”
Henrik M. Christensen, Lagerchef Roblon
“Jeg har med stor fornøjelse deltaget i effektfulds breakfast meeting. Vi arbejder i forvejen meget med Everything DiSC® i vores organisation og jeg fik på mødet ny inspiration til, hvordan forståelsen af andres profiler, kan bringes positivt i spil i lederrollen. De øvrige værktøjer fra mødet er brugbare og letforståelige og kan nemt implementeres bredt i vores organisation. Det arbejde glæder jeg mig til at tage fat på … Dette var mit første breakfast meeting med effektfuld, men forhåbentlig ikke det sidste.”
Claus Johansen, HR-chef Jutlander Bank A/S