Mette Walter, Head of Global Biological Development hos FMC/Cheminova, fik øjnene op for, at MUS var et yderst vigtigt værktøj, som skulle bruges mere aktivt til at udvikle afdelingen. Mette søgte derfor sparring hos effektfuld a/s.

mette

Hvorfor søgte du sparring hos effektfuld a/s?
“Lederudviklingsforløbet effektfuld ledelse® satte mange tanker i gang om kompetenceudvikling og målsætninger. Jeg fik øjnene op for, at MUS var et redskab, der skulle bruges mere aktivt til at udvikle afdelingen og realisere vores mål, men manglede input ift. hvordan jeg kunne gribe det an”.

effektfuld ledelse® – individuel ledertræning for personaleledere
Det siger andre om effektfuld ledelse®

Hvad har dit udbytte af sparringen været?
“Jeg ønskede et MUS værktøj, som i højere grad end tidligere kunne understøtte kompetenceudvikling og bidrage til, at de mål, vi sætter under MUS, bliver omsat til handling i hverdagen. Endelig var ønsket et værktøj, der også kunne åbne op for en snak om mere bløde aspekter som trivsel og værdier. Via sparring med effektfuld a/s udviklede jeg et MUS-skema, der på mange måder adskilte sig fra det tidligere. Den vigtigste forskel var, at det nye skema inkluderede en personlig handlingsplan. I planen var der plads til medarbejderens både personlige og faglige mål. Der var lagt op til, at målene skulle forankres i afdelingens mål, men også afspejle, hvor den enkelte medarbejder så sig selv i fremtiden”. 

3 gode råd til medarbejderudviklingssamtalen

Hvilken forskel har det gjort, at du har fået professionel sparring?
“Det nye skema har resulteret i nogle rigtig gode medarbejderudviklingssamtaler og betyder, at vi i dag står med realistiske handlingsplaner for hver medarbejder. Det er en stor styrke, da det bidrager til, at hver medarbejder, og jeg som leder, har større fokus på, hvordan han/hun når sine personlige mål i hverdagen – og dermed også afdelingens og virksomhedens mål. Samtidig har vi med MUS fået større fokus på, at medarbejderne har/får de nødvendige kompetencer ift. at kunne realisere målene.       

Endelig har det styrket arbejdsglæden og den samlede trivsel i afdelingen, at vores nye skema ligger op til en dialog om bløde og mere private forhold, som der ikke altid er tid til at tage hånd om i en travl hverdag”.  

Kontakt os
effektfuld a/s har siden 2003 hjulpet både ledere og virksomheder med at udarbejde værktøjer til MUS. Ligeledes har vi ofte samarbejdet med virksomheder om at klæde deres ledere på til at afholde MUS. Kontakt os på tlf. +45 2068 2061 eller skriv til info@effektfuld.dk, hvis du vil vide mere.