Peter Overby arbejder som selvstændig konsulent gennem sin virksomhed Powerby, der tilbyder rekruttering, salgs- og ledelsesudvikling. Han er certificeret i Everything DiSC® og bruger ofte profilværktøjerne i forbindelse med både rekruttering og udviklingsforløb.

Peter Overby, Certificeret partner & samarbejdspartner

Hvordan bruger du effektfuld a/s som autoriseret partner af Everything DiSC®?
Jeg har valgt at bruge effektfuld a/s, da det giver mulighed for at indgå i et fagligt miljø omkring profilerne, og mine kolleger og jeg kan altid få svar på eventuelle spørgsmål. Eksempelvis kan vi sparre med effektfuld om de teoretiske, praktiske og etiske aspekter ved at arbejde med profilerne.

Powerby

Hvordan bruger du Everything DiSC® i din dagligdag?
Hos Powerby bruger vi særligt Everything DiSC® Management, Everything DiSC® Sales og Everything DiSC® Workplace. Det sker både i forbindelse med rekrutteringsopgaver, men også når jeg laver leder- og medarbejderudviklingsforløb.

Jeg anvender ofte Everything DiSC® i forbindelse med fx ledertræningsforløb. Forløbene bliver typisk indledt med, at vi identificerer lederens udviklingsområder, og det kan Everything DiSC® netop bidrage til. Samtidig giver værktøjet et fælles sprog og en fælles forståelsesramme for det videre forløb.

Everything DiSC® er desuden enkelt og let at implementere.

Hvilken værdi skaber Everything DiSC® for din virksomhed og for dine kunder?
Everything DiSC® er et stærkt værktøj, når man arbejder med menneskelige relationer. Når jeg giver tilbagemelding på profilerne og har en dialog med den enkelte leder eller medarbejder oplever jeg, at profilerne skaber øget selvindsigt hos den enkelte, og det er jo et godt fundament for udvikling. Både når vi hos Powerby gerne vil hjælpe organisationer med at nå deres potentiale, og når den enkelte leder eller medarbejder ønsker at dygtiggøre sig.

Vil du vide mere?Everything DiSC® autoriseret partner
effektfuld a/s er aurotiseret partner ved Wiley. Læs mere om certificering i Everything DiSC® via effektfuld a/s eller kontakt Pia Nielsen på 2068 2061 eller via pn@effektfuld.dk.

Om Powerby
Powerby ApS blev grundlagt i 2007 af Peter Overby med missionen om at bidrage til udviklingen i små og mellemstore virksomheder. Peter Overby kommer nemlig selv fra en baggrund som direktør og konsulent hos mærkevareproducenter i B2B- og B2C-markedet. Her har han arbejdet med forretningsudvikling, salg og marketing, ledelse og rekruttering i mange år. Det er blandt andre de erfaringer, som Powerby i dag trækker på, når vi hjælper virksomheder med at nå deres potentiale.

Læs mere på www.powerby.dk